Chukotka 27. juni - 19. juli 2007

Chukotka i det nordøstlige Rusland var målet for min sommerferie i 2007. Det var en ekspedition til fjerne egne for at se andre fugle, specielt Skeryle (Eurynorhynchus pygmeus) og Brilleederfugl (Somateria fischeri); men også et andet landskab. Turen var arrangeret af DOF Travel og vi var ni deltagere.

Vi fløj over Moskva til Anadyr, som er regionshovedstad for Chukotka. Vi besøgte derudover Egvekinot og Belyaka odden.

Vi var på begge sider af den 180. længdegrad, så vi har været på både den østlige og vestlige halvklode, samt også på begge sider af polarcirklen.

Mine billeder fra ekspeditionen ses her. Billederne vil blive vist i et nyt vindue, så det er muligt at skifte frem og tilbage mellem billeder og beretning.

Der er også udarbejdet en officiel rapport på såvel dansk såvel som på engelsk.

Kort over Rusland med flyveturene til Anadyr m.m. indtegnede

Kort over Rusland med flyveturene til Anadyr m.m. indtegnede

Udrejse (onsdag 27. juni)

Vi fløj fra Kastrup onsdag morgen til lufthavnen Sheremotyevo ved Moskva. Vi blev kørt ad store motorveje til en anden lufthavn, nemlig Domodedovo, hvor indenrigsflyet til Anadyr afgår fra. Flyveturen til Anadyr bragte os 6233 km og ni tidszoner yderligere mod øst, så vi var elleve tidszoner fra Danmark. Flyveturen tog 7½ time. Den indenrigsrute er angiveligt verdens længste. Se luftfoto (og kort) på Google Maps: Anadyr

Ved ankomsten til Anadyr torsdag eftermiddag blev vi indlogeret på lufthavnshotellet. Det første punkt på planen var at komme til Belyaka odden på ishavskysten mod nordøst. Det skulle ske med helikopter og da det er meget afhængigt af vejret, så der var usikkerhed om, hvornår vi kunne flyve.

Fredag fik vi at vide, at helikopteren kunne flyve, så vi samlede vores bagage og gik igennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen ud til en orange helikopter. Fra et lager kom en palle med øvrige fornødenheder (telte, mad, m.m.). Det blev alt sammen læsset ind i helikopteren. Lastrummet var næsten fyldt, og der var kun lige var plads til, at vi kunne sidde på bænke langs siderne. Helikopteren var således alene til os. Helikopteren var en Mil Mi-8 (læs mere om Mil Mi-8 på Wikipedia).

Egvenikot (fredag - mandag, 29. juni - 2. juli)

Første flyvetur var til Egvenikot et par hundrede kilometer nordøst for Anadyr. Det tog godt halvanden time. Se luftfoto (og kort) på Google Maps: Egvekinot

Dernæst var det meningen, at vi skulle fortsætte til Belyaka odden yderligere et par hundrede kilometer nordøst for Egvenikot; men det viste sig, at vejrudsigten ikke var gunstig. Afgang blev derfor udskudt til mandag, da lufthavnen var lukket i weekenden.

I Egvenikot blev vi modtaget med en velkomstmiddag bestående af laks, rensdyr og dertil såvel rødvin som whisky. Vært var Chukotka Handelskompagni, som stod for de lokale arrangementer.

Efter middagen var vi på det lokale museum. Det fortalte om den lokale historie og natur. Det var ret stort og velholdt. Bagefter gik vi på stranden syd for byen. For enden af turen var der stillet klapstole op og der var te med vand fra en samovar. Der var direktøren for Chukotka Handelskompagni, der gav.

Chukotka Handelskompagni står for det meste i Chukotka, indretning af bymidte, transport (har chartret fire skibe og to tankskibe), vor ekspedition, som det vil fremgå, samt mere som jeg ikke fik helt fat på.

Lørdag kørte vi mod nord i en Kamaz lastbil med kabine ad en vej der blev anlagt til en tinmine, som nu er nedlagt. Godt tyve kilometer ude ad vejen opdagede Bengt en Brun Bjørn på skråningen. Det viste sig, at være en gammel hun med to gamle unger. Der viste sig at være yderligere to bjørne og faktisk endnu to på den anden side af dalen. Der blev spekuleret på om der var et ådsel, da det langt fra er almindeligt at se så mange bjørne der.

Vi kørte over på den anden side af dalen og gik på skråningen på udkig efter Storryle (Calidris tenuirostris). Vi så ingen, men derimod Rødhalset Ryle (Calidris ruficollis) med unge, Blåhals (Luscinia svecica), Dværgværling (Emberiza pusilla), m.m. Undervejs fik vi frokost. Det var stegt kylling på plasttallerken med brød til og kaffe med varmt vand fra termokander.

Vi kom til det sted, hvor vi havde set to bjørne. De havde lagt sig til at sove på noget sne. Vladimir D. var blandt de første og fik dem skræmt op ad fjeldet, fordi han styrtede frem for at tage billeder af dem.

Vi krydsede elven for at nå tilbage til vejen. Det kunne ikke gøres uden at tage gummistøvlerne af. Det er i en situation som denne, at de russiske gummistøvler (waders) kommer til deres ret.

Nogle af os stod af og gik igennem bunden af dalen ned mod deltaet, som elven har dannet ved udløbet til fjorden. Det blev en ganske givende fugletur. Vi så bl.a. Sibirisk Gråklire (Heterosceles brevipes), Nordsanger (Phylloscopus borealis), Brun Løvsanger (Phylloscopus fuscatus). Vi opdagede også en Sibirisk Jernspurv (Prunella montanella) - en art som Henning V. meget gerne ville se på turen, men som var usikker, da de fleste oplysninger og udbredelseskort tydede på, at de nærmeste ynglepladser var syd for Anadyr. På vej tilbage gik jeg med Ivan i en anden retning, hvor vi fandt en Mongolsk Præstekrave (Charadrius mongolus) med rede.

Søndag fik vi igen morgenmad på den lokale restaurant. Det var ganske godt med brød, pandekager og kaffe. Dagens tur skulle gå ad samme vej mod nord, men først skulle vi en tur i deltaet for at alle kunne se Sibirisk Jernspurv, Gråklire og Mongolsk Præstekrave - det lykkedes. Vi så en stor flok Kongeederfugle (Somateria spectabilis) på 90 som cirklede rundt for at vinde højde.

Vi fortsatte op ad vejen, som løb i en dal. Vi passerede da polarcirklen. I et pas stoppede vi for at kigge efter bjergfugle. Der var ikke så meget andet end Gråsisken (Carduelis flammea) og Snespurv (Plectrophenax nivalis).

Vejen gik ned fra fjeldene og ud på et plateau med tundraplanter (dværgbirk og -pil med græs).

Dagen var begyndt overskyet, men det var klaret op og solen skinnede. Vi stoppede i en flodseng (ved KM 107), hvor der blev tilberedt frokost. Det var suppe og marineret renkød på grillspyd. Bagefter fik vi kaffe tilberedt af vand fra samovaren samt chokolade. Inden havde vi været en tur op og ned ad vejen, hvor vi bl.a. så et par Langnæbbet Sneppeklire (Limnodromus scolopaceus) med unger, der svømmede i et vandhul ved siden af vejen.

Efter frokost fortsatte vi mod nord til et sted, som angiveligt skulle være rigt på dyr, nemlig ved KM 122, hvor der også lå en del ruiner fra en gammel vejvedligeholdelsesstation.

Det var et område med lav vækst og vandhuller gennemskåret af en ret bred flod. Der blev ret hurtigt opdaget en Sibirisk Rørspurv (Emberiza pallasi). Det var også en art, som stod højt på ønskesedlen. Som så ofte var det ikke nemt at få øje på den; men det blev nemmere, og der var også flere fugle at se på. På den fortsatte færd over tuer løb vi ind i en Stribet Ryle (Calidris melanotos), som lod sig studere på ganske nært hold.

Vi havde set en del Fjeldvåger (Buteo lagopus) have rede i elmasterne langs vejen. På vejen tilbage talte vi de beboede reder og nåede op på syv. Omkring broerne på vejen var der Bysvaler (Delichon urbica). Der er jo myg nok, så der mangler bare en væg til reden, og der kan en bro anvendes.

På sædvanlig vis var tiden gået, så det blev besluttet at glemme middagen i Egvenikot. Vi kørte i stedet ind til købmandsbutikken i Amguema for at købe noget at drikke og spise. Det viste sig dog, at vi ikke bare kunne udskyde tilbagekomsten, da man ellers ville sende en redningsbil ud efter os. Vi mødte den også ganske kort før vi nåede Egvenikot. Restauranten havde ventet med maden, så vi fik trods alt aftensmad.

Mandag var vejret godt nok til at flyve til Belyaka odden. Inden da skulle bagagen igen vejes. Der måtte denne gang ikke være så meget i helikopteren, fordi der skulle være mere brændstof ombord. Det viste sig, at der var overvægt på 200 kg. Vi opgav at spare 5 kg hver, da det alligevel ikke ville give så meget. Der blev så fjernet noget fra fællesudstyret. Det var bl.a. klapstole. Vi undrede os over, at der ikke var tænkt over dette på forhånd.

Flyvetiden var tre timer og vi havde hele vejen en fin udsigt over fjeldene og siden ishavskysten.

Belyaka odden (mandag - lørdag, 2. - 7. juli)

Straks efter landingen tømte vi helikopteren for bagage. Den fløj tilbage, hvorefter vi var efterladt helt alene på en odde ud til ishavet (Chukchi havet). Der var mulighed for bjørn og vi havde ingen riffel med, men nogle signalblus, som kunne bruges til at skræmme en bjørn med.

Vi etablerede lejr ved et gammelt fyr, hvor der også var en lille hytte. Vi slog telte op og kiggede rundt. Se luftfoto (og kort) på Google Maps: Belyaka odden.

Vi fik sen frokost, en "sød mælkesuppe". Derpå var det tid at gå en tur. Ivan ville helst have været mod nord for at se efter Skeryle; men vi gik mod syd, fordi der på isflagerne lå sæler. Det blev en flot tur under en høj blå himmel og vi så en hel del fugle. Vi så Hvidnæbbet Lom på flere søer, og hørte dem også udstøde deres vemodige kald (sang). Læs mere om Hvidnæbbet Lom på Wikipedia.

Odden har sandstrand og består af tørre stykker med lav og anden vegetation, våde arealer med græs, deciderede tuer samt småsøer.

Tirsdag morgen ved femtiden fik vi besøg. Det var lokale fangere fra Vankarem, som på forskellig vis skulle bistå os under opholdet. Der var bl.a. en kok med. De sejlede om natten for her er havet roligst (mindst vind).

Vi tilbragte noget tid ved stranden med at kigge på træk. Der var et nærmest konstant træk af Ederfugle (Somateria mollissima), Kongeederfugle (Somateria spectabilis) og Stellersænder (Polysticta stelleri) - tre af verdens fire arter ederfugle. Jeg havde forventet, at Brilleederfugl (Somateria fischeri) ville have været almindelig, men det var ikke tilfældet. Der var også godt med Havlitter (Clangula hyemalis).

Dagens tur gik mod nord. Ivan havde sin GPS med Skeryles reder positioner i 2005 og vidste således, hvor han skulle kigge. Det varede heller ikke længe før vi så den første Skeryle. Så nemt! Det var en kæmpe oplevelse at se rylen i levendes live. Den er meget flot rød i sommerdragt, og næbbet gør jo klart, at det er en helt speciel fugl at stå overfor.

Jeg har ikke selv taget et billede af en Skeryle, da jeg kun havde et småbilledkamera med; men på BirdLife.org er der et billede. Læs mere om Skeryle på Wikipedia.

Vi fortsatte vor tur på odden. En af fangerne fulgte med på afstand med en riffel - bjørnevagt. Vi så og hørte Prærietrane (Grus canadensis). Der var mange kjover, som klart ikke ynglede, så det var ikke lemmingeår. Vi så da næsten heller ingen lemminger eller mus.

Tilbage i lejren fik vi sen frokost - suppe med kød samt kylling med ris. Derpå sad jeg nogen tid på stranden og kiggede. Der var søndenvind og der passerede isflager ud af fjorden med hundredvis af sæler på. Der havde angiveligt kort før vi kom været ti graders frost og nordlig kuling, som havde presset is ind i fjorden.

Aftenturen gik mod syd ned til udløbet af den lagune, som ligger inde i odden. Dette område benytter Kejsergæs (Chen canagica) til at fælde og vi så ca. 50.

Onsdag vågnede vi til sol og noget mere blæst. Morgen og formiddagen brugte vi på at kigge på de forbiflyvende fugle. Vi skulle se en Brilleederfugl... Vi så en Kortnæbbet Dværgalk (Brachyramphus brevirostris) og forbitrækkende Ederfugle. Pludselig opdagedes et stykke ude en enkelt Hvalros, som dukkede op af vandet, så hjørnetænderne tydeligt kunne ses. Desværre så vi ikke flere hvalrosser på turen. De samles først på kysten i store forsamlinger i august, fik vi at vide.

Planen var at vi skulle sejle til Kolyushin Ø stik nord - den ligger lige ud for Nutelpelmen. Vi afventede at vinden skulle lægge sig hen på aftenen. Desuden skulle en temperatur front flytte længere væk. Den sås som en luftspejling der fremstod som en lodret væg ude i horisonten. Vi pakkede telte og sovepose sammen, for det var meningen, at vi skulle overnatte derude.

Sejladsen foregik i tre joller - den ene ret stor - mellem isflager. Den tog halvanden time. Fremme ved øen sejlede vi ind til nogle forladte bygninger på den sydlige ende af øen. Efter et kort ophold her sejlede vi til den nordlige ende af øen. Det viste sig, at planerne var ændret. Vi skulle ikke overnatte, men sejle tilbage kl. 04.00. De turde ikke forlade sig på, at vejret ikke ville skifte.

Øen har ret høje skrænter på alle sider (20 - 50 m). Vi kravlede op til en gammel station med fyrtårn og kiggede på fuglefjeldene på nordsiden. Her var der godt med lomvier, både almindelige, Lomvie (Uriaa aalge), og Polar Lomvie (Uriaa lomvia) samt Ride (Rissa tridactyla) og Stillehavsskarv (Phalacrocorax pelagicus). For foden var der Beringstejst (Cephus columbia) også kaldet Duetejst. Den er kendetegnet ved at have en brun streg i vingepletten. Den er nu ikke altid nem at se, så jeg er lidt i tvivl om jeg overhovedet så almindelig tejst.

Jeg gik op over en stenravine og opdagede her et tilholdssted for Polarræv. Jeg så lige skyggen af en unge; men ellers var de som sunket i jorden. Der var nogen, som så Jagtfalk, da de først kom op på øen. Jeg brugte derfor den sidste tid på at kigge efter om den sad et eller andet sted.

Vi afsluttede opholdet med en kop te. Omkring samtidig opdagede Eric en Finhval i strædet. Vi så den flere gange komme op. Siden sejlede vi tilbage i strålende solskin. Det foregik norden om øen med udsigt til fuglefjeldene. Flot!

Sejlturen tilbage til Belyaka odden gik fint i vindstille og sol. Vi var tilbage lidt over seks. Jeg krøb straks i soveposen.

Det var så blevet torsdag og jeg sov kun til ca. 10. Jeg sad ved det etablerede bord med bænke og fik en kop kaffe. En Ederfugl lå på æg lige op ad huset. Den var blevet forstyrret af vores ankomst og fløj ængsteligt omkring. Nu havde den vænnet sig til vor tilstedeværelse og blev liggende, når vi gik forbi (vi holdt passende afstand). Der var også hele tre Snespurve par omkring lejren, som sang med mellemrum. De havde travlt med at fodre unger.

Jeg gik ud til stranden for at kigge på fugletræk. Der var ikke længere så meget is i fjorden. Den var blæst til havs med de sidste dages søndenvind. Om eftermiddagen gik vi en tur mod syd og øst langs stranden i flot solskinsvejr. Der var mange kjover.

Aftensmaden var lidt spartansk, nemlig kartoffelmos og brød. Om aftenen sejlede vi en tur i strædet. Ederfuglene flygtede på stor afstand, så vi gik i land på Yusni Ø, som ligger i strædet udfor lejrpladsen, i håb om at kunne komme lidt tættere på for at se om der ikke skulle være en Brilleederfugl imellem.

Vi havde nået meget af det, som vi ville, så derfor blev det bestilt helikopter for at flyve os retur til Egvenikot. Jeg havde ganske vist tidligere troet, at vi skulle sejles til Vankarem for at bo der et par dage; men der var noget med nogle tilladelser, som ikke var på plads.

Fredag stod vi op til nok en solskinsdag. Jeg var solbrændt og vejrbidt i ansigtet. Der var også en del myg, også på stranden, når vi havobs'ede. Eric og Jon havde været tidligt på færde og var blevet belønnet med en Brilleederfugl - en 2K han. Vi var flere, som havobs'ede formiddagen igennem og begyndelsen af eftermiddagen. Vi blev også belønnet med Brilleederfugl - igen en 2K han. De er ikke så nemme at opdage, når de kommer sammen med ederfugle.

Vi skulle holde os klar i det tilfælde, at vi ville blive hentet af helikopteren. Ved firetiden fik vi melding om, at to lufthavne ville holde åbent ekstraordinært lørdag, så vi kunne blive hentet. Der blev brugt Iridium telefon - almindelige satellittelefoner dur ikke på høje breddegrader, da satellitten er under horisonten.

Vi kunne så gå en tur på øen. Vi gik igen mod nordøst og så igen Skeryler. Vi forsøgte at finde flere end på den sidste tur. Ivan ville gerne have kompletteret iagttagelserne, så de kunne indgå i hans forskningsarbejde. De fleste fugle var blevet ringmærket som gamle fugle i 2002 eller 2005. Vi så en enkelt, som var blevet ringmærket som ungfugl. Noget tyder på, at der har været en yderligere tilbagegang i ynglende par siden 2005; men det er lidt svært at sige fordi fugle, hvis yngleforsøg er mislykkedes (f.eks. på grund af prædation af en af de mange kjover), sandsynligvis ville have forladt området.

På turen oplevede vi et lille sjovt spil af tre Stillehavslommer. De lå i en lille sø. På skift dykkede en af dem med et lille skrig for at dukke op et helt andet sted. Vi kunne ikke finde ud af om, det var fordi der var en fugl for meget eller om det vores tilstedeværelse, der gjorde, at de ville aflede opmærksomheden.

Aftensmaden var risgrød. Pludselig blev aftenen afbrudt af råb fra de lokales lejr nede ved stranden. De havde set hval i strædet. Nogle løb ned til bådene og den store sejlede ud for at kigge nærmere på hvalen. Den kom ret tæt på. Det var en Vågehval. Jeg havde ikke fanget, at båden ville sejle ud, så jeg var blevet stående for at se på hvalen fra lejren.

Det var en flot sommeraften med 18 graders varme og næsten ingen vind. Det betød også mange myg, så jeg fortrak tidligt til soveposen.

Lørdag pakkede vi vores bagage, men ventede med teltene til det ved elleve tiden blev bekræftet, at helikopteren var på vej.

Vi var overordentlig heldige med vejret. Der var solskin fra vi kom til vi forlod odden med temperaturer op mod tyve grader, når det gik højest. Vinden var overvejende i syd, hvilket blæste isen til havs. Nogle dage før vor ankomst og nogle dage efter var der kraftig vind til kuling fra nord med frost grader, hvilket sandsynligvis havde umuliggjort en helikopterlanding. Ulempen var, at der var ganske mange myg.

Vi snakkede om, om turen nu var overstået på det mentale plan, da vi nu havde set det, som vi ville se, nemlig Skeryle og Hvidnæbbet Lom på yngleplads samt glimt af Brilleederfugl.

Egvenikot (lørdag - mandag, 7. - 9. juli)

I Egvenikot blev vi indlogeret i de samme hytter og fik igen middag i restauranten. Vi fik at vide, at det havde været tåge og regnvejr i nogle dage. Der var andre udskudte flyvninger end vores. Helikopteren skulle videre med en del lokale kvinder (til en bygd?).

Sidst på eftermiddagen gik vi en tur til en ravine nord for byen, idet der skulle være Dværgfalk der. Vi så den ikke og syntes nok, at det var lidt langt at gå en time for at se det sted.

Under hele aftensmåltidet lagde Eric planer med Tony fra Chukotka Handelskompagni. Det var ikke så nemt, at finde ud, hvad der var muligt.

Jeg sov som en sten natten igennem. Henning V. og Jon var svære at banke op (Jon sagde godt nok, at han havde været vågen hele tiden og troede jeg bankede på Hennings dør). Der var morgenmad 7.00 og afgang i lastbilen 7.30. Vi var blevet bedt om at være præcise, da lastbilen skulle bruges til andet. Det viste sig så bare, at vi alle fulgte med nord ud af byen til en oplagsplads for at hente proviant i en container. Vi var tilbage ved hytterne 8.00 for så køre på den egentlige tur. Det var vi utilfredse med. Der var lidt vel mange problemer med smålogistikken og informationsniveauet fra vore russiske guider.

Dagens mål var et delta i bunden af en nabofjord mod sydvest, som skulle nås ved at gå rundt langs kysten. Vi blev sat af det sted, hvor vi havde fået te den første dag i Egvenikot. Ude på odden opdagede vi to bjergfår. De er meget sjældne og er gået meget tilbage. De bliver jaget og skudt af lokalbefolkningen, så vi fik udtrykkelig besked om ikke at nævne observationen. Skråningen blev stejl, så vi gik ned på stranden og fortsatte ind i den anden fjord. Vi erkendte på det tidspunkt at oplysningerne ikke helt stemte. Der var mere end syv kilometer til deltaet, så det kunne ikke nås. Vi gik i stedet mod en stenodde.

Vladimir D. opdagede pludselig en Isbjørn højt oppe på skråningen. Det var en overraskelse, da Isbjørne burde være på pakisen eller i det mindste oppe ved ishavskysten. Vi fik megen tid til at gå med at se på den. Vi var lidt foruroligede over, at Henning K. var gået på egen botanik tur, og hvad nu hvis han løb ind i bjørnen? Henning V., som måske var den, som allerhelst ville se Isbjørn, var ikke med på grund af en dårlig fod.

Vi gik til en lille hytte, hvor et lokalt par holdt søndag med at fiske. De havde ikke opdaget isbjørnen. Vi spiste medbragt frokost og fik en smagsprøve på en stegt fisk (stor, men det var ikke laks). De fik senere en mere i deres fiskenet.

Vi ville gå en tur op i dalen, men i det samme rørte bjørnen på sig, så vi vendte om, da vi ikke ville risikere at komme for tæt på. I stedet kiggede vi fugle i luftrummet og så både en Havørn (Haliaeetus albicilla) og Vandrefalk (Falco peregrinus). Der var også to gamle Kongeørne (Aquila chrysaetos), som var en hel del nord for deres udbredelsesområde - i hvert fald ifølge de kort, som vi havde. Der skulle nu være til at leve af Arktisk Jordegern, som der var mange af alle de steder vi besøgte - også på Belyaka odden.

Vi kunne ikke gå tilbage langs kysten før højvandet var overstået. Klokken blev således seks før vi begav os tilbage. Isbjørnen rørte sig ikke, så den gav ikke problemer.

Iridiumtelefonen havde været i brug, så Henning K. var blevet hentet, både på grund af Isbjørnen og fordi vi ikke kom tilbage til aftalt tid på grund af højvande.

Tilbage i Egvenikot fik vi igen et fint måltid mad. Under hele aftensmåltidet lagde Eric planer med Tony fra Chukotka Handelskompagni. Det var ikke så nemt at finde ud, hvad der var muligt. Vi havde et ønske om at sejle til Anadyr for på den måde at se nogle havfugle. Der gik også en rutebåd torsdag aften; men da det kom til stykket, så skulle vi med helikopter til Anadyr næste dag.

Efter morgenmad mandag skulle vi på sejltur ud af fjorden. Det foregik i den lokale bugserbåd. Vi var væk i fem timer og besøgte et fuglefjeld og en odde, samt selvfølgelig havet. Ved fuglefjeldet så vi en Toppet Dværgalk (Aethia cristatella). Den var lidt vel fjern og fremstod mest som en sort fugl på vandet. På havet lå der i øvrigt en del Thorshøns (Phalaropus fulcarius). Vi havde set (og kom til at se) mange Odinshøns (Phalaropus lobatus) i forskellige vandhuller, så der er forskel på opførslen, når hunnen forlader hannen. Thorshøns drager med det samme til havs, mens Odinshøns bliver i småsøerne. Begge tilbringer jo vinteren til havs på sydligere breddegrader. På odden skulle vi have haft en chance for at se hvalros; men der var ingen.

Vi fik igen frokost i restauranten. Ingen af de gange, vi var der, så vi andre kunder. Derefter pakkede vi og kørte i lufthavnen og læssede helikopteren.

Der skulle varer med til en bygd. Det var bl.a. en større mængde hvidløg. Vi fløj mod øst i en halv time før vi landede i en bygd. Vi var ikke ude af helikopteren, men vi kunne igennem vinduerne se, at det var et større tilløbsstykke. Derfra fløj vi mod Anadyr. På tilbageturen sov de fleste trods larmen i helikopteren (den kunne have været værre).

Anadyr (mandag - onsdag, 9. - 11. juli)

Efter landingen i Anadyr fik vi ikke lov til at forlade helikopteren før vore pas og papirer var blevet kontrolleret. Der kom tre personer, hvoraf de to trådte op og ind i kabinen selvom der just ikke var så meget plads. Vi fik at vide, at Chukotka er grænseområde med ekstra restriktioner på færdsel o.l. Det er på grund af nærheden til Alaska. Det er bestemt af FSB - efterretningstjenesten. Det betyder også, at kun fartøjer med tilladelse må sejle på det åbne hav.

Vi blev indlogeret på lufthavnshotellet igen. Morgenmad på lufthavnshotellet er en helt speciel forestilling. Det almindelige er at bestille en varm ret, som om det er middag. Kartofler, ris eller pasta? Det valgte afvejes nøje på en vægt. Så lægges kødretten på tallerkenen hvorpå den sættes i mikrobølgeovn for at blive varmet. Derpå samles brød op fra en spand med en tang, kaffepulver findes frem. Det tager således ret lang tid at blive betjent. Det tog næsten tre kvarter før vi alle var blevet betjent. Jeg valgte en simplere morgenmad, nemlig en lille folieovertrukket tallerken med ost, og så fem stykker brød, hvor et stykke er en halv skive brød skåret over på højkant (det er i Rusland den almindelige måde at servere brød på). Jeg har aldrig oplevet noget lignende.

Vi tog på tur til et fjeld øst for lufthavnen. Formålet var at finde Storryle (Calidris tenuirostros). Det var igen solskin og grund til at smøre sollotion i ansigtet. Vi gik op mod toppen. Der var en fin udsigt mod lufthavnen, hvor vi blandt andet kunne se to fragtfly lette. På vejen op så vi ikke så mange fugle. På toppen spiste vi frokost og kiggede på et par Vandrefalke, der vist havde rede på skrænten lige under os.

I søgen efter Storryle gik vi ned ad fjeldet i kæde. Vi fandt dem ikke på det sted, som Ivan havde set dem nogle år tidligere. Der var så til gengæld andre fugle at kigge på, Sortstrubet Bynkefugl (Saxicola maura) af den sibiriske race, Rubinnattergal (Luscinia calliope), som jeg dog ikke fik set. Lise, Jon, Eric og jeg udvidede eftersøgningen til et andet område, men vi så ikke flere fugle af den grund.

Før vi blev afhentet af de tilkaldte taxier gav en sanger anledning til diskussioner. Det var en Brun Løvsanger (Phylloscopus fuscatus), men den forekom større og ikke med så kraftig øjenbrynsstribe.

Aftensmaden blev indtaget på den lokale restaurant. Der var pirogger med ost, flere kødretter og kaffe. På tilbageturen gjorde vi et kort stop ved lagunen for at se hvidhvaler og sæler.

Onsdag morgen fik vi valgmuligheden mellem en tur til fjeldet eller til lagunen. Jeg valgte en tur til lagunen. Der var højvande og ikke så meget at se. Ydermere gav ret meget trafik til anløbsstedet anledning til meget støv fra grusvejen.

Nicolai havde entreret med baren på lufthavnshotellet og fået dem til at stå for morgenmad. Der var brød, æg og pandekager og masser af kaffe. Det var helt godt.

Vi skulle have pakket vort grej til klokken tre, hvor vi skulle mod øst til Russkaya Koshka odden.

Øst for Anadyr (onsdag - lørdag, 11. - 14. juli)

Bagagen blev hentet på en lastbil. Bagefter blev vi kørt til en garage fire ad gangen i en bil. Her så vi et terrængående køretøj (ATV = All Terrain Vehicle) stå med vor bagage på taget. Vi stod og ventede i nogen tid. Det viste sig, at det andet køretøj skulle have en ny startermotor. Eric fik udvirket, at vi blev kørt til stranden i stedet for at stå og vente ved garagen. Vi begyndte at gå ud ad stranden. Det var meningen, at vi ville blive indhentet og samlet op af køretøjerne. På sædvanlig vis endte vi i forskellige grupper. Nogle fortsatte ud ad stranden, mens andre slog sig ned og ligefrem tændte bål af drivtømmer. Det blev et lille problem, da vi skulle samles op, for køretøjerne kom ikke nede på stranden men oppe i baglandet.

Ved halv ti tiden kørte to køretøjer derudaf med os alle ombord. De fleste sad ovenpå. Ret hurtigt kørte vi ned på stranden og kort efter igen, måtte vi vente på at tidevandet trak sig tilbage for at kunne køre videre. Imens fik vi kaffe. Siden fortsatte vi ad stranden til en lille elvs udløb og slog lejr ved halv fire tiden (om morgenen). Der blev tilberedt fiskesuppe af nyfangede fisk. Jeg gik som så mange andre i soveposen. Det var lidt synd, når de nu tilberedte noget; men det var sent.

Jeg vågnede ved at teltet blafrede kraftigt i vinden. Jeg stod op og kiggede på fugle i nabolaget. Der var pænt med vadefugle (bl.a. Rødhalset Ryle og Bairdsryle). Morgenmad var fiskesuppe, grød og brød. Vi kørte videre mod øst ad stranden fra middag og fandt til sidst et sted at slå lejr ved foden af Russkaya Koshka odden. Odden stikker tyve kilometer ud i havet og yderst bor to familier, der passer fyrtårnet. Odden er et kendt træksted og rasteplads for vadefugle. Der er på læsiden en stor vadeflade.

Da jeg vågnede fredag morgen kunne jeg se, at oversejlet var næsten sort af myg. Der var mange myg, og det blev også betegnet som den værste lejrplads i Chukotka af chaufførerne. Det forklarede de lange diskussioner, der havde været før lejren blev slået op.

Et vandløb løber ud midt i odden, og vi skulle over dette for at kunne komme ud på odden. Ved lavvande er der meget mudret, så det foregik ved højvande i gummibåde. Vi havde derfor tolv timer på odden før vi kunne sejles tilbage.

Vi travede ud ad sandet og kiggede på vadefugle. Der var mange Almindelige Ryle, der noget atypisk stod i bevoksning på sandet. Modsat andre vadefugle fælder de flere svingfjer og vil derfor helst ikke flyve. Derfor gemmer de sig på den måde. Vi opdagede også to Skeryler. Det var ikke ynglende fugle selvom de yngler på odden. To svaner blev nærstuderet og blev bestemt til Sangsvane (Cygnus cygnus), hvilket er en stor sjældenhed for Chukotka. Der var også flotte Sabinemåger (Larus sabini), der fløj rundt over os og også sad i græsset. En Vandrefalk kom strygende ud over odden, slog pludselig et sving nedad, et lille dyk, og snuppede en lille vadefugl - måske en Odinshøne, der fløj op fra et vandhul.

Målet var at komme ud for at se vadefladen fra syd, så vi havde solen i ryggen. Helt i ude i varmedisen stod en hel masse gæs. Det er også en kendt fældeplads. Jon opdagede nogle Storryler, men de lettede hurtigt af en eller anden grund. Vi blev siddende og kiggede og ventede på at tidevandet skulle komme ind igen og dermed bringe vadefuglene tættere på. Temperaturen faldt noget, så varmeflimmeren blev mindre. Storrylerne vendte tilbage og kunne beskues i teleskop, og så var jeg ikke i tvivl om, at det var Storryler. Der var vel en tyve stykker. Der var også Sibirisk Tundra Hjejle og Islandsk Ryle.

På tilbageturen kunne vi se havgus over havet; men det var stadig flot solskinsvejr. Vinden var taget af, så det betød, at der var rigtig mange myg under aftensmaden. I løbet af næsten ingen tid var der tyve myg i min tallerken med en sammenkogt ret.

Lørdag stod vi igen op til en flot blå himmel. Vi spiste morgenmad og pakkede lejren ned. Jeg havde egentlig troet, at vi skulle se på vadefladen fra nord, men der var afgang ind over tundraen og tilbage mod Anadyr. Vi sad alle ovenpå køretøjerne og havde således en flot udsigt. Vi så Prærietrane (Grus canadensis) - havde faktisk set nogen de fleste steder, Lille Regnspove (Numenius phaeopus) med unger, Alm. Ryle med unger, Hvidnæbbet Lom med unger, Fjeldrype (Lagopus mutus) med unger og Dalrype (Lagopus lagopus) med unger. Det var lidt usædvanligt med både Fjeld- og Dalrype i samme terræn.

Da vi passerede et vandløb blev en lille hundestejle kørt op på fronten.

I kørslen var de to chauffører omhyggelige med ikke at lave bratte vendinger og dermed rive beplantningen op. Alligevel blev der lavet spor. Da vi kom nærmere Anadyr var sporene fra flere køretøjer tydelige i terrænet. Det var interessant at se, at floraen i sporene var en anden, og at fuglene (Gul vipstjert og pibere) holdt til netop i sporene.

Det var en lang tur med pauser. Ved halv sekstiden efter ca. seks timers kørsel havde vi kørt 36 km - regnet i luftlinie på Ivans GPS. Vi holdt aftensmadspause i en flodseng. Der var underlige fuglelyde, som de fleste gik efter. Det var Amerikansk Gråklire (Heterosceles incanus) noget af en sjældenhed. Kendskabet til fuglene i Chukotka er ikke så stor igen, så det med hyppigheder er ikke så velunderbyggede igen.

Vi fortsatte derpå mod Anadyr, hvor planen var at vi skulle slå lejr før vi kunne komme med første færge over på Anadyr siden. Turen videre var flot som solen gik ned, det gav et helt andet lys over landskabet. Der blev gjort et ophold udfor det fjeld udenfor Anadyr, hvor vi havde kigget efter Storryle. Henning V. så et par hvide ugler flyve ind under en kant, og af sted gik det for at se om det var Sneugler. De var ikke nemme at genfinde. Jeg opdagede i stedet en bjørn og Ivan en Storryle. Jon fandt en Mosehornugle (Asio flammeus) i krattet.

Det viste sig, at vores time lange udflugt havde kastet grus i planlægningen, idet vi egentlig kørte efter at blive færget over strædet med det samme. Det kunne de jo godt have sagt.

Det sidste stykke vej til garagen skulle vi alle sidde inde i køretøjerne af hensyn til myndighederne. Bagagen blev ladet om på en lastbil og kørt til færgen. I flere omgange blev vi kørt i bil til færgen. De forskellige steder er meget spredt, så der var vel mere end ti kilometer at køre til færgen. Færgen var nærmere et landgangsfartøj. Det måtte kun transportere seks personer, så vi skulle sidde pænt gemt under rælingen.

Det var en storslået tur på ryggen af køretøjerne (og godt det ikke var regnvejr).

Anadyr (Søndag - mandag, 15. - 16. juli)

I Anadyr blev vi indlogeret på hotel Anadyr. Et fint hotel med bad, store senge. Vistnok en canadisk hotelkæde. Formaliteterne var her kun aflevering af pas. Ikke noget med at udfylde uforståelige formularer. Sjovt nok var der kun lys i entreen og over skrivepulten. Der var ikke lys i sengerummet og heller ikke sengelamper.

Jeg tog et bad før jeg var i seng ved halv fem tiden. Jeg sov varmt og uroligt til klokken ni, hvor vi gik til morgenmad. Det var noget helt andet. Europæisk morgenmad med to slags ost (skive og tre meget små tern, brød, omelet, pandekager, juice og kaffe).

Det var overskyet og det regnede under morgenmaden. Det holdt dog tørvejr om eftermiddagen, hvor vi efter frokost var på museum og overværede en koncert på torvet med Vladimir som velsyngende tenor.

Jon, Eric og jeg gik en tur på havnen for at kigge efter Gråvinget måge (Larus glaucescens). Vi så skyggen af en, men kunne ikke genfinde den.

Mandag formiddag gik vi en tur syd for byen i et område med tundra og søer. Vi så en del vadefugle, bl.a. nogle bekkasiner. En Alm. Kjove (Stercorarius parasiticus) havde fanget en Dobbeltbekkasin (Gallinago gallinago) og sammen med sin mage i færd med at flyve den til ungerne. Det forehavende blev forhindret af nogle Sølvmåger, som forsøgte at hugge byttet. En Sølvmåge fik vristet bekkasinen fra kjoverne og fik også slugt den hel - inklusive det lange næb. Det så drabeligt ud.

Sølvmåge (Larus argentatus) i Chukotka er af racen vegae, som også kaldes Vegamåge.

Turens store diskussionsemne blev om det var Dobbeltbekkasin eller Sibirisk bekkasin (Gallinago stenura). Den sidste, jeg så flyve, var nok en sibirisk, for vingebagkanten var gul (ikke hvid) og fødderne stak ud under halen.

Efter frokost gik vi ud for at se på souvenirer - udskårne hvalros tænder. Der var et pænt udvalg af flotte ting. De var ikke så dyre igen. Bagefter blev vi hentet i en bus, som havde samlet vor bagage op på hotellet.

Syd for Anadyr (mandag - onsdag, 16. - 18. juli)

Bussen kørte os syd på. Et stykke ude skulle vi gå tur ned til kysten for at se om der var Jagtfalk (Falco rusticolus) på redeplads på klinten. Det viste sig at være en Vandrefalk, så vi var lidt skuffede.

Målet var et sted op til et ensomt stående fjeld mit på tundraen. Her var der opstillet en tipi. Vi slog telte op, da ikke alle kunne sove i tipien. Jeg var glad for at jeg kunne slippe for at sove i røgen fra bålet. Aftensmaden var røget laks, grillkød og kartofler. Det var velsmagende.

Tirsdag morgen vågnede jeg i teltet ved at det regnede. Da jeg stod op kunne jeg konstatere, at det bare var små dråber, som knap nok kunne gøre noget vådt. Jeg gik tur i buskadset omkring lejren og så en meget flot Rubinnattergal (Luscinia calliope), som kiggede på mig i længere tid, så den flotte røde hals sås tydeligt.

Dagens udflugt gik op i en dal i fjeldet på udkig efter Vandrefalk. Der var to med tre unger på rede. Nogle fortsatte op på toppen af fjeldet. Jeg gik ned igennem dalen på kratlusk. Der var Brun Tornskade (Lanius cristatus) og en mystisk fugl, som sang lidt som en Gulspurv, men afbrød sangen efter de første toner. Det gik siden op for mig, at det var en Nordsanger.

Om eftermiddagen var solen kommet frem og jeg kratluskede igen omkring lejren. Jon gik en lang tur ud over tundraen for at se efter fugle i en sø der borte. Det tog ham tre timer og han havde kontakt med en masse myg på vejen. Der var også pænt med fugle på vejen, men ikke noget, vi ikke havde set.

Onsdag skulle vi tidligt op for at nå færgen i Anadyr over strædet til lufthavnssiden. Dagens udflugtsmål var et område nordvest for lufthavnen. Et stort område med vandhuller. Det var her vi skulle finde den sidste fugl på ønskesedlen, nemlig Sibirisk Krikand (Anas formosa). Vi gik ud i området og fik set Krikand (Anas crecca), Bjergand (Aythya marila), Spidsand (Anas acuta), Havlit m.m. Det blev en lidt anstrengende tur med tuer og krydsning af diverse kanaler. Der var også Sabinemåger. Den medbragte madpakke bestod af en bolle, nogle ostekager, to kager og en lille juice. Det var mere håndterligt.

Turen gik tilbage over strædet til hotel Anadyr. Om aftenen var der middag med "honoratiores". Forskellige myndigheder havde været involveret i vor tur, idet man vil forsøge at fremme turismen i Chukotka. Det skulle gerne være på en sådan måde, at de lokale folk kan få et udkomme heraf.

Ida var repræsentant for myndighederne men også for Røde Kors. Jeg forstod ikke helt, hvordan det hang sammen. De anerkendte, at vi ikke som lovet kom til at besøge en rensdyrholder. Vi fik som plaster på såret en bådudflugt næste formiddag omkring den lokale fugleø lige udenfor Anadyr. Vi fik vist et ry for at være krævende, men vi henholdt os hele tiden til det program, som vi havde fået tilsendt før turen.

Onsdag var det igen overskyet. Det er vist ret almindeligt i Anadyr. Bådturen foregik på den rutebåd, som også sejler mellem Egvenikot og Anadyr. Den var lidt lille af at være oceangående. Den havde ingen kahytter.

Den kunne desværre ikke komme så tæt på øen, på grund af rev. Vi ville nok i virkeligheden hellere have været i land og tilbragt tiden ved lagunen. Bådturen blev til en enkelt tur rundt om øen, så blev vi sat i land på lufthavnssiden og skulle så gå op langs lagunen. Vi fik set en ny art for turen, en Terekklire (Xenus cinereus).

Vor ihærdige guide Ivan var målrettet gået op ad vejen og havde fundet en Langtået Ryle (Calidris subminuta). Jeg fik set den flyve i sangflugt og siden forsvinde.

Hjemrejse (onsdag, 19. juli)

I lufthavnen blev vi checket ind og flyet lettede kl. 13 (lokal tid). Det landede i Domodedovo (Moskva) kl. 15 (lokal tid - ni tidszoner mod vest). Da flyet landede faldt et sæt iltmasker ned. Bustransport til den anden lufthavn (Sheremetyevo) tog halvanden time. Vi lettede kl. 22.15 og fløj om kap med solnedgangen. Solen gik dog ned. Flyet landede i Kastrup 22.45 (lokal tid - yderligere to tidszoner mod vest). Jeg var hjemme halv et og ikke helt så træt som tidligere på flyturen.

Afsluttende bemærkninger

Turen var arrangeret af DOF Travel, som havde fået ECO Tours i Moskva til at stå for det praktiske. De havde så igen entreret med turistmyndighederne i Chukotka (Anadyr), som så igen havde Chukotka Handelskompagni til at stå for arrangementerne ud fra Egvenikot.

Vi var ni deltagere, nemlig Jette, Bodil, Lise, Bengt, Jens, Henning. K., Henning V., Jon og undertegnede samt Eric som turleder for DOF Travel. Desuden deltog Ivan som fugleguide og Nicolai som teknisk koordinator for Eco Tours, samt Vladimir D. som turguide. En anden Vladimir deltog fra Anadyr som koordinator for de lokale. Endvidere var Tony repræsentant for Chukotka Handelskompagni. Med de andre hjælpere, der har bistået undervejs har det således været et større arrangement.

Vi har måske undervurderet kompleksiteten i arrangementet, fordi meget forløb glat på grund af godt vejr. Hvad nu hvis vejret havde forhindret os i at komme til Belyaka odden den første uge? Det er ikke til at sige...

Jeg oplevede således at komme solbrændt (i ansigtet) hjem til altankasser, som på grund af det regnfulde vejr i Danmark ikke var udtørrede.

Det har været en kæmpe oplevelse at besøge Chukotka. Naturen er stor! Og så fik jeg set Skeryle!!!