Kirgistan 3. - 20. juli 2006

I år gik sommerferien til Kirgistan (Kirgisien) på grænsen til Kina og Himalaya. Turen i store træk: Vi fløj til hovedstaden Bishkek. Fra Bishkek kørte vi mod øst og rundt om den store sø Issyk Kul med diverse afstikkere op i Tien Shan bjergene mod syd og op til den højtliggende sø Son Kul.

Kort over Kirgistan med turen indtegnet

Kort over Kirgistan med turen indtegnet

Se billederne fra turen i lysbilledserien.

Kirgistan

Kirgistan ligger op til Kina syd for Kazakstan. Hovedstaden hedder Bishkek og ligger ca. 800 m.o.h. på stepperne lige nord for for en udløber af Tien Shan bjergkæden.

Tidsforskellen mellem Danmark til Kirgistan er 4 timer om sommeren (Kirgistan har ikke sommertid). Afstanden er iøvrigt 4571 kilometer i luftlinie fra København til Bishkek.

Du kan læse mere om Kirgistan i Wikipedia.

Ud- og hjemtur

Vi fløj med Aeroflot over Moskva. Der er morgenflyver fra København og aftenflyver fra Moskva til Bishkek og omvendt i modsat retning. Det betød mere end 12 timers ventetid i Moskva i begge retninger.

Medrejsende

Turen var arrangeret af Michael Westerbjerg Andersen, som har rejst i Kirgistan i mange år. Det praktiske arrangement i Kirgistan med bil og overnatning stod det lokale firma Kyrgyz Travel for. Misha herfra var en fin guide og kok og Vovodja en god chauffør på turen rundt om Issyk Kul med afstikkere ad til tider ganske bulede stier. Michael havde bestemt hvilke steder vi skulle besøge for se fugle.

Vi var faktisk kun to almindelige turdeltagere, nemlig Aulikki og mig. Aulikki er finne bosiddende i England og ganske optaget af at se nye fugle.

Desuden var Henning og Thomas på en parallel tur med traveture i de samme områder, så vi sås med mellemrum og fløj frem og tilbage sammen.

Issyk Kul

Issyk Kul er en stor sø, der ligger i det østlige Kirgistan. Den er 180 km lang og 60 km bred og ligger i 1600 m.o.h. Det er en saltvandssø, da den ikke har noget afløb. I vest er omgivelserne tørre og i øst mere frodige med dyrkning af kartofler, æbler o.l. I løbet af dagen fordamper vand fra søen og det falder så ofte som regn i øst sidst på dagen.

Der er også kunstvandede områder, hvor vandet fra bjergene udnyttes. Der er også badestrande og sanatorier, som i sovjettiden var meget besøgte, og som nu er ved igen at have besøgende.

Du kan læse mere om Issyk Kul i Wikipedia.

Son Kul

Son Kul er en sø, der ligger 3016 m.o.h. i en sænkning i bjergene. Den er 30 km lang og 17 km bred og fersk. Den er omgivet af græssteppe med masser af edelweiss.

Området bruges til græsning af heste, køer, får og geder i sommerhalvåret. Der er også yakokser. Folk flytter op fra dalene og lejer en plads og bor i yurter.

Overnatning i yurt

Det er muligt at overnatte i en yurt. Det er et schweizisk projet kaldet "Shepherds Life", som har lavet et grundmateriale og en måde at gøre det på.

Vi overnattede to nætter i en yurt. En yurt er et rundt træskelet beklædt med filtede uldtæpper. Der, hvor vi var, var der en yurt til at spise i, en yurt til at sove i, samt en yurt til værtsfamilien. I spiseyurten var der et lavt bord - ca. 20 cm højt. Der er ingen stole og heller ingen ovn. Det er svært at sidde i kulde uden ryglæn.

Sengene er flere lag filtede uldtæpper, hvor det øverste skal slås omkring kroppen. Det var meget koldt. Den ene nat sneede det og den anden morgen var der is på vaskespanden. Flere havde frosset, men jeg sov i min sovepose, så jeg frøs ikke.

Værtsfamilien var meget gæstfrie. Aigerim på tolv kunne tale lidt engelsk, men ellers foregik det meste igennem vor russiske guide.

Højderne

Vi var flere steder over 3000 m.o.h. Det kunne jeg mærke på åndedrættet, når vi gik op ad bjergsiden, eller at jeg spillede bold. Jeg blev da let stakåndet.

Hvidkronet Værling

Ibisnæb

Et dogmebillede af Hvidkronet Værling
(Emberiza stewarti)

På vej til Issyk Kul stoppede vi for at gå op i en slugt ved Komrhyk. Vi skulle se, hvad der var af fugle. Til at begynde med var der ikke noget, som rørte sig. Der var også ret stille, sandsynligvis fordi stadig var ret varmt (> 25 grader).

Efterhånden som vi bevægede os op i slugten blev den stadig snævrere og flere fugle gav lyd fra sig. På vej tilbage syntes Michael, at høre en Hvidkronet Værling synge. Han havde tænkt, at biotopen var passende, selv om det i givet fald ville være en af de første gange, at arten blev registreret i Kirgistan - ifølge kendte kilder. Efter nogen søgen fik jeg et glimt af den før den fløj. Aulikki fik set den et andet sted på klipperne. Det korte glimt til trods var jeg sikker på bestemmelsen, da jeg så tegningen i fuglebogen.

Morgenen efter drog vi afsted igen, så Michael også kunne få den at se. Det lykkedes.

Ibisnæb

Ibisnæb

Et dogmebillede af Ibisnæb
(Ibidorhynca struhersii)

Det store ønske for turen var at få set Ibisnæb - en sjælden og noget speciel vadefugl, som lever i stenede flodsenge højt oppe i bjergene. Der er ikke mange par af arten i verden. Den lever kun i det vestlige Himalaya.

Det faldt sig så heldigt, at vi på vej op til i den første bjergdal hørte Ibisnæbs karakteristiske kald igennem bilens åbne vinduer. På stedet så vi tre fugle. De var sandsynligvis ikke-ynglende, da det trods alt nok ikke var ikke en rigtig yngleplads, vi så dem på.

Vi så ikke flere på turen, men søgte nu heller ikke efter dem. Indsatsen gik på af finde en Kongehøne.

Kongehøne

En anden ønskefugl var Himalaya Kongehøne Tetraogallus himalayiensis. Den ligner en agerhøne, men er 3 gange så stor. Den lever højt oppe på bjergskråningerne under snegrænsen, hvor den finder frø o.l.

På trods af en hel del besøg i egnede lokaliteter, så hørte eller så vi ikke nogen. Det ene forsøg endte endda i en regulær snestorm med et lag sne på jakken og iskolde fingre.

Den mystiske Rødstjert

Ungfugl af Rødstjert

Sandsynligvis ungfugl af Hvidkronet Rødstjert
(Phoenicurus erythonotus)

Ca. 40 km oppe i Barskoon dalen så vi en rødstjert, der havde to hvide pletter på vingerne og ellers en mørk overkrop. Det affødte nogle diskussioner. Var det virkelig en Daurisk Rødstjert Phoenicurus auroreus, der var kommet på for langt mod vest fra sit normale tilholdssted øst for Bajkal?

Det måtte vi have afklaret, så vi drog afsted for at finde fuglen igen. Det lykkedes og vi fandt faktisk tre, som opholdt sig sammen med et par af Hvidkronet Rødstjert. Ingen af vore bøger viser dog en sådan ungfugledragt.

Fra min notesbog: "Gråbrun, vatret med svagt stribet bryst, isse og ryg. Svagt orange farvet gump. Overgump rustrød. Sort vinge med hvid plet."

Hvad er det så?

Mit gæt er en han ungfugl af Hvidkronet Rødstjert.

Afslutning

Det var en storslået tur med en oplevelse af flotte bjerge, fugle og et gæstfrit folkefærd.