Sibirien 25. maj - 8. juni 2010

Postkort

Dette er et postkort fra min fugletur til Sibirien og Bajkalsøen. Der en tilhørende billedserie. Der er også en officiel rapport (PDF).

Turen var arrangeret af AviFauna - rejsebureau tilknyttet Svensk Ornitologisk Forening. De havde igen folk fra universitetet i Ulan Ude til at stå for det praktiske. Det fungerede fint. Vi var 15 deltagere og 1 rejseleder fordelt på 11 svenskere, 3 finner og 2 danskere.

På turen skulle vi rundt for at kigge på fugle i de forskellige landskaber syd for Bajkalsøen, nemlig græsstepper omkring Beloozersk, kysten ved Posolskoye, tajga ved Teplie Ozera, bjerge i Sayan samt vådområder i Tunkadalen. Stederne kan ses på dette kort på Google Maps.

Afgangen fra Kastrup tirsdag formiddag med SAS blev forsinket på grund af tekniske problemer. Siden stod vi lang tid i kø ved paskontrollen i Moskvas lufthavn Sheremetyevo. Vi skulle med bus skifte til Moskvas anden lufthavn Domodedovo, der ligger knap 100 kilometer væk på den anden side af byen. Det var med en vis ængstelse for om en trafikprop ville forhindre os i at nå frem i tide; men det lykkedes - også i god tid. Efter lidt ventetid og seks timers flyvning landede vi onsdag morgen i Ulan Ude - syv timer foran København.

Velkomstdans

Velkomstdans

Vi blev modtaget i lufthavnen i Ulan Ude og transporteret til universitetet, hvor vi fik morgenmad og blev budt velkommen med taler og en traditionel velkomstdans - se noget af den ved at klikke på billedet til højre.

Lenins hoved på plads i Ulan Ude

Lenins hoved på plads i Ulan Ude.

Vi besøgte først centralpladsen i Ulan Ude, da vore pas skulle indleveres på et kontor, for registrering i den lokale administration i Buryatrien. På centralpladsen i Ulan Ude står en skulptur af Lenins hoved - størst i Rusland / verden.

På vejen sydpå til græsstepperne stoppede vi et par steder for at se de første fugle. Syd for Orongoi fik vi frokost på en restaurant. Det var "dumplings"

Støvdjævel over saltsø

Støvdjævel over saltsø.

Stepperne

De næste tre dage tilbragte vi omkring Beloozersk. Det er ikke så langt fra grænsen til Mongoliet. Morgenerne tilbragte vi rundt i landsbyen med at kigge efter rastende trækfugle i buske og træer. Bevoksningen tiltrækker fuglene, og vi fik set Mugimakifluesnapper, Tajgafluesnapper samt forskellige løvsangere.

Morgenerne var kølige, men det blev pænt varmt op ad dagen (vel 26 grader). Det er græsstepper med enkelte saltsøer (Beloozersk betyder de hvide søer). Det meste af jorden var græs, men noget var pløjet og blev sået til med hvede, mens vi var der.

Jomfru Trane

Jomfru Trane.

Brun tornskade

Brun tornskade.

Af fugle var der ænder, vadefugle plus Jomfrutraner og en enkelt Hættetrane. Sidstnævnte er vist kun set i området et par gange før. Ydermere var det en ny art for næsten hele holdet, så det blev behørigt fejret med højtidelige taler og vodka under aftensmaden.

Vi besøgte også en mere grøn dal med lidt skov ved Zjeltura. Her overraskede det os, at der stadig lå sne i bunden af dalen. Træerne var også kun lige sprunget ud. Der var Blåskade, Tajgapiber samt Isabellastenpikker, som vi kunne se forsvinde i et hul i jorden for at fodre unger.

Ved en bredere flod fik vi frokosten - suppe, som blev tilberedt på en medbragt brændeovn. Der havde ikke på turen været mulighed for at tage et bad, så et par stykker benyttede chancen til en kold dukkert i floden.

I Beloozersk var vi indlogeret på en skole på nogle sovesale. Toilettet var et udendørs das på den anden side af skolegården. Badeværelset var et rum med vandbeholdere, men ikke rindende vand. Om aftenen gennemgik vi dagens fugleobservationer ("kryssning") i et skolelokale med pulte.

På vej mod nord til Bajkalsøens bred - halvvejs tilbage mod Ulan Ude - teltede vi en enkelt nat ved Orongoi. Det var på sand med enkelte græstuer, ikke så langt fra en sø. Vi kunne se Pibesvaner og andre andefugle i søen.

Drivis på Bajkalsøen

Drivis på Bajkalsøen.

Søen

Posolskoye ligger ved Bajkalsøen syd for Selengaflodens delta (udløb). Bajkalsøen er jo meget stor, så det burde kaldes ferskvandshavet. Der lå drivis langs bredden. Der var da også koldt i Posolskoye. Vinden kom dog ikke hver dag fra søsiden, men vi oplevede et par gange, at vinden slog lidt om og pludselig kom fra søen, og så blev det bidende koldt på ingen tid. På en strand så vi hvordan luften over det solopvarmede sand pludselig kondenserede til tåge. Det var sjovt at se havgus på så lille en skala.

Vi var indlogeret på et pensionat. Håndvasken var i haven. Heldigvis var der banja (sauna), så i hold på fire blev vi alle rene igen. Det var hårdt tiltrængt - vi er forvænte.

Til aftensmad fik vi grillet Bajkalløje - den lokale ferskvandsfisk. Det var godt.

Fra Posolskoye gik turen mod sydvest langs søen mod næste mål, nemlig et besøg i tajgaen.

Vejen langs søen fulgte ikke lige vandniveauet, men var ganske kuperet med stigninger og fald på 7%. Den transsibiriske jernbane fulgte vejen det meste af tiden. Der kørte mange, lange godstog (70 vogne) med kul, containere og stykgods.

På vejen passerede vi ganske mange vandløb, som løb ud i søen. Der er vist over 200 tilløb og kun et afløb, nemlig Angarafloden ved Irkutsk.

Elv og tajga ved Teplie Ozera

Elv og tajga ved Teplie Ozera.

Rhododendron i blomst ved skovsø

Rhododendron i blomst ved skovsø.

Skoven

I Tepli Ozera blev vi indlogeret på et pensionat, som lå helt ude i skoven ved bredden af en elv. Vi boede på værelser med fire senge, mens vore russiske guider sov i telt og serverede maden under åben himmel. Det var et flot område.

Blå Nattergal i toppen af et træ

Blå Nattergal i toppen af et træ.

Vi var på en aftentur samt tidligt oppe næste morgen for at høre fuglekoret, bestående af Gulddrossel, Mugimakifluesnapper, Gråstrubet Drossel og frem for alt Manchurernattergal. Manchurernattergal er specielt tydelig i det mørkeste af skumringen, fordi den er alene. Dens svenske navn - Drillnäktergal - er mere sigende for dens sang, som et kraftigt, tørt faldende ddrrrrlllll. Vi fik også set Blå Nattergal og Rubinnattergal.

Der var kun ganske få myg på turene i skoven, så vi var ganske heldige med at foråret var sent på den.

Helligt sted på vejen op i Sayan-bjergene

Helligt sted på vejen op i Sayan-bjergene.

I den gule bus fortsatte vi mod vest langs Bajkalsøen og derpå op igennem Tunkadalen. Tunkadalen er ret bred og med en hel del græsmarker, men der var også sne i sænkningerne. Det øsregnede. Det var den eneste dag på turen med regn, så vi var heldige, at det faldt på en transportdag. Længst oppe i dalen ligger Mondy, en ikke specielt stor landsby. Her skulle vores tilstedeværelse igen registreres på grund af nærheden til den mongolske grænse. Det gik dog ganske smertefrit. Det var holdt op med at regne, så vi kiggede på fugle, bl.a. en Dværgørn, mens Victor - den russiske organisator - klarede formaliteterne.

Efter Mondy gik vejen op igennem en snævrere bjergdal og stoppede ved et helligt sted. Langs vejene er der flere hellige steder, hvor der skal ofres en rubel. Det var meget vigtigt for vor chauffør. Han ville heller ikke have, at der blev fløjtet i bussen.

 
 

Teltpladsen i Sayan bjergene

Teltpladsen i Sayan bjergene.

Bjergene

Vi kom op igennem bjergdalen til et fladere område, dog stadig lidt dal. Efter endnu flere kilometers kørsel kom vi frem til det sted, hvor vi skulle telte. Til vor overraskelse blev vi budt velkommen af en skoleklasse. De var på feltarbejde for at studere fugle og kom fra den lokale hovedby - kun 130 km væk. De skulle også øve deres engelsk på os, så vi skulle svare på spørgsmål om navn, beskæftigelse m.m. Engelsklæreren kunne lidt mere engelsk, men ellers var det svært at snakke om noget videre. Feltarbejdet er organiseret i samarbejde med professor Tsydyp. To af hans studenter var der for at hjælpe eleverne.

Per er lige stået op

Per er lige stået op.

Vi fik sat teltene op og fik aftensmad - suppe. Derpå gik vi i soveposerne. Det blev koldt, så koldt at jeg frøs og var oppe om natten for at tage uldent undertøj på. Jeg fik set den flotteste stjernehimmel, jeg nogensinde har set. Stjernerne stod klart helt ned til horisonten og mælkevejen var ganske tydelig. Jeg var dog hurtig i soveposen igen og fik først lidt varme efter at have lagt en trøje ovenpå soveposen. Om morgenen var der rimfrost på teltet. Der har vel været 7-8 graders frost. Jeg var ikke den eneste, som havde frosset. Selv turlederen, som havde tydeligt havde gjort opmærksom på muligheden for kolde nætter, havde frosset. Han havde som jeg troet, at den gamle sovepose var god nok.

På vej ned fra bakkedraget - udsigt til bjergene ind mod Mongoliet

På vej ned fra bakkedraget - udsigt til bjergene ind mod Mongoliet.

Næste dag begav vi os op på et bakkedrag (bjerg er for meget sagt) i nærheden for at kigge efter højalpine fugle. Vi bevægede os igennem lærkeskov. Lærketræerne var endnu ikke sprunget ud. Tidligere på turen havde vi set birketræer, som netop var sprunget ud. Vi fik at vide, at foråret var meget senere på den end normalt. Planterne var 20 dage senere og fuglene 10 dage. I skoven så vi Tajgapiber og Rødstrubet Drossel. Længere oppe på barfjeldet så vi Bjergrødstjert og Brun Jernspurv. Skoleeleverne fulgte med, men de fik ikke så meget ud af det, for de snakkede meget. De gik ned for sig selv, mens vi andre valgte forskellige ruter ned. Det er ikke nemt at holde en flok fuglekiggere samlet.

Fra lejren så vi flere rovfugle, bl.a. Munkegrib og en meget flot lys Tatarfalk. Der blev spillet bold og en aften fremførte skoleeleverne danse og musik samt den buryatriske nationalsang, samt serverede noget lokalt mad. Der var noget, som lignede og smagte som klejner; men deres mælkeprodukter er jeg ikke så begejstret for.

Lokal dans - bilen spillede musikken

Lokal dans - bilen spillede musikken.

Lokal dans

Lokal dans.

Bad i varm kilde

Bad i varm kilde. Omklædning bag det grønne stakit, bad til højre.

Vådområde

Turen var nu ved at lakke mod enden. Vi kørte ned fra bjergene og overnattede to nætter i Vishka på et pensionat. Der er varmekilde, så vi var på badeanstalt, en lidt underlig oplevelse, hvor alle - herrer og damer - klædte om i det fri og badede i et bassin, hvor det varme vand sprøjtede ud.

Om aftenen var vi på tur til et vådområde ikke så langt fra Ulbugay. Der hørte vi flere natsangere oplevede flyvende, spillende bekkasiner; både den hjemligt kendte Dobbeltbekkasin som Sibirisk Bekkasin. Lyden herfra var ganske imponerende, hvor styrtdyk og luftmodstand tydeligt hørtes.

Næste formiddag oplevede vi Tyknæbbet Sanger synge flere steder i en skovkant, men ellers var der ikke så mange fugle. Derpå gik turen til Irkutsk, hvor vi blev indlogeret på et hotel - turens eneste rigtige med brusebad. Om aftenen var der udflugt til et naturområde udenfor Irkutsk, hvor der blev serveret afskedsmåltid med stegt kød, lagkage, taler og vodka.

Afslutning

Vi var ganske heldige med vejret på turen. Der var et længerevarende regnvejr, da vi kørte vest på til Sayanbjergene, men det generede os ikke så meget.

Selvom forholdene var primitive, var det praktiske arrangement gnidningsløst, så der skal lyde stor tak til Victor og Tsydyp samt Artur, Alexej, Sascha og Diana.

Panorama over bjergkæden mod Mongoliet set fra Sayan

Panorama over bjergkæden mod Mongoliet set fra Sayan.



Gorm Vognsen Jensen, juni 2010.